Studenterprojekter

Som virksomhed eller institution kan I indgå i et projektsamarbejde med en eller flere studerende i løbet af et semester (3-6 måneder) med start 1. februar eller 1. september. I et projektsamarbejde får virksomhed adgang til de studerendes faglighed. De tilbyder nye vinkler og løsningsforslag til en konkret opgave eller udfordring i jeres virksomhed. 

Din virksomhed skal bidrage med tid og viden og til gengæld får I innovativ og idérig arbejdskraft, der kan levere en problemløsning af høj faglig kvalitet. De eneste omkostninger forbundet med et studenterprojekt er dækning af eventuelle transportudgifter, de studerende måtte have i forbindelse med transport til og fra virksomheden.
Ved et projektsamarbejde får din virksomhed også mulighed for at synliggøre sig for de studerende, der er tilknyttet Center for Logistik, og som i fremtiden kan blive virksomhedens nye medarbejdere.