AAU logo

Intelligent energi- og ressourceoptimering med grønne forretningsmodeller

Projektet havde til formål at styrke den grønne omstilling i SMV´ere gennem et forsøgsprojekt med 3 nordjyske procesvirksomheder: Aage Vestergaard Larsen A/S, Nordisk Parfumerivarefabrik A/S (NOPA) og vinduesfabrikken Krone Vinduer A/S. Herudover medvirkede Integrate A/S med deres kompetence inden for simulering og produktionsoptimering samt Center for Logistik på Aalborg Universitet, Institut for Materialer og Produktion

Målet med projektet var at 1) at indføre nye intelligente systemer og metoder til energi- og ressourceoptimering i SMV´erne og 2) at sikre en effektiv forankring i ledelsessystemet og virksomhedernes løbende forbedringsarbejde.

Resultaterne af projektet har i case-virksomhederne medført et årligt fald i energiforbrug på ca 7.600 gigajoule (svarende til 603 tons CO2 ækvivalenter) samt et estimeret årligt fald i materialeforbrug på ca 1.900 tons. Projektet har således vist at der for mange virksomheder er et stort miljømæssigt og økonomisk potentiale i at udvikle og indføre nye grønne forretningsmodeller.

Projektet var finansieret af regionale EU-midler samt af de deltagende virksomheder og er gennemført i perionden 2016-2018. For yderligere oplysninger kontakt Hans-Henrik Hvolby fra Celog eller Thomas Ulderup fra Integrate.

Yderlige informationer om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling